Billede: Jumpstory

Hvad Koster Et Pillefyr? Så Meget Skal Du Regne Med

Pillefyret har efterhånden vundet stort indpas i de danske hjem, især som et billigere alternativ til oliefyret. Hvor oliefyret netop var en dyr investering og dyr i drift, samtidig med at det havde en større negativ effekt på miljøet, så har valget af pillefyr givet mange danske hjem en besparelse på flere områder.

De fleste tænker dog på priser, der mere relaterer sig til oliefyr, når de første gang overvejer at købe pillefyr, for hvad koster et pillefyr egentlig?

Her er dit budget for et pillefyr

Mens oliefyr typisk er fra 50.000 kr. og op efter, så får du meget mere for pengene, når du vælger et pillefyr. Typisk koster et pillefyr mellem 30.000 kr og 60.000 kr, alt efter hvilken model og kapacitet du ønsker.

I forhold til kapaciteten er det antallet af kWh, som pillefyret kan yde, der viser størrelsen - og dermed også styrer prisen.

Når du skal vælge et pillefyr, anbefales det ofte, at du ser på pillefyr, hvis kedel har A-mærkede pumper. Jo bedre mærkning, jo lavere elforbrug vil du have.

Du behøver sjældent at skulle ud i pillefyr med en kapacitet (ydelse) på 30 kWh. For de fleste boliger gælder det, at en kapacitet på omkring 12 kWh er nok til at opvarme en bygning på 175-250 m2.

Når du skal regne ud, hvor mange kg træpiller du skal bruge, så giver et kilo træpiller lige i underkanten af 5 kWh. Så hvis du regner med 4,9 kWh pr kg, så går du ikke galt i byen. 

For at vide hvad din årlige udgift til træpiller bliver, så skal du vide, hvor mange kWh dit hus bruger i timen. Bruger det for eksempel fem kWh, så skal du bruge 168 kg træpiller for at have varme i 168 timer - altså en uge. På årsbasis giver det dermed et pilleforbrug på ca. 8.800 kg. 

Et kilo træpiller koster mellem 2,50 kr og 3,00 kr. Til den billigste pris giver det dig en årlig udgift til træpiller på 22.000 kr. - altså 1.833 kr. om måneden.

Tak til avXperten

Til sidst siger vi tak til avXperten for deres støtte her til indlægget. Find en række fede powerbanks eller måske et nyt tastatur på deres enorme webshop, som indeholder tusindvis af fede elektronik produkter.

Af. Braendselmesteren.dk - egne meninger

braendselmesteren.dk